Kontaktøvelser

Forudsætning for al træning er kontakt mellem træner og hund. Uden kontakt kan man ikke etablere et samarbejde og opnå indlæring.

Kontakt er den første og allervigtigste byggesten i det at træne en hund (eller andre dyr for den sags skyld).

Kontakt i træningsøjemed bygger på, at hunden vil kontakt – at den er motiveret til at give træneren kontakt og at den frivilligt vælger-  andre ofte meget attraktive og fristende sanseindtryk i omgivelserne – fra. Kontakten skal være frivillig og lystbetonet. Hunde er opportunister og gør det, de mener kan betale sig. Vi skal derfor skabe en situation, hvor hunden oplever, at den ønsker kontakt fordi, det kan betale sig for, at gør det, også selv om der er forstyrrelser i omgivelserne.

Kontakttræningen starter med at belønne hunden for selv at vælge kontakten. Det gør man, så snart hunden selv tilbyder kontakt, uden at vi har lokket med belønninger eller har kaldt på hunden. Hunden skal tage initiativ til at tage kontakt – at “tjekke ind” ved at tilbyde adfærd.

Stå med klikkeren i hånden, godbidder eller legetøj i lommen eller i en skål. 

I det splitsekund hunden kigger på dit ansigt, klikker du og giver belønningen.

Gentag det et antal gange – indtag gerne forskellige positioner, vend dig om, men klik kun, når hunden ser op på dit ansigt.

 

Anden øvelse:

Tag klikkeren i hånden og en godbid i hver hånd. Hold dem ud fra dig som på billedet, klik i det splitsekund hunden ser op på dit ansigt og ikke godbidderne.