Indlæring af positionen “dæk”

Indlæring af “dæk”:

Hunden kan på forhånd ligge ned , så det skal vi ikke lære den. Det vi skal gøre er at lære, hvornår den skal lægge sig og hvor længe den skal ligge.

Hav klikkeren og belønningerne klar:

Stå og vent til hunden af sig selv lægger sig ned. I det sekund, hunden lægger sig, klikker du og giver belønning.

Gentag dette mange gange, så hunden forstår det.

Når hunden har indlært dette, så overgår øvelsen til at blive en stationær øvelse, hvor hunden skal ligge i et bestemt stykke tid.

Dette gøres ved, at når hunden har lagt sig og der er klikket for det, så klikker man umiddelbart igen og giver belønning, gentager dette igen 3 gange til (altså i alt 4 gange) og siger slut. Når det er indlært, lader man der være en lille pause mellem godbidderne – derved sidder hunden et længere stykke tid.

Gentag dette, men gør nu pauserne endnu længere – derved ligger hunden i længere tid.

Når hunden har lært at ligge i den ønskede tid (f. eks. 15 sek.) udtyndes belønningerne mens tiden fastholdes, Til sidst får hunden kun et klik efter de 15 sekunder. Til sidst siger vi “dæk” – klikker for at den lægger sig. Når det er forstået af hunden, siger vi “dæk” og klikker og belønner, når den ønskede tid er slut og siger fri eller et andet signal.